Fitness industrien har haft en opadgående vækst i mange år i træk. Tilbage i 2009 omsatte den globale fitness og velvære sektor for 67,19 milliarder dollars. Ti år senere omsatte fitness på globalt plan samlet set for 96,7 milliarder dollars. Det er to milliarder mere sammenlignet med året før, da den globale omsætning var på 94 milliarder dollars i 2018. Men hvordan ser fremtiden ud for fitness forretningen?
Sådan er den danske fitness sektor blevet vendt op og ned
Den danske fitness sektor har været gennem enorme forandringer i løbet af det seneste års tid. På grund af coronanedlukningen er der flere, som er blevet mindre fysisk aktive, men der er også danskere, som har taget træning til sig.
En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser at andelen af fysisk aktive danskere er gået fra 55 procent ned til 39 procent. I undersøgelsen informerede 38 procent at de var stoppet med at dyrke motion.
På den anden side førte nedlukningen også til at 10 procent af de adspurgte, som ikke var fysisk aktive før nedlukningen, valgte at bruge perioden til at komme i gang med at dyrke sport. Her er der især tale om løb, gåture, cykling, yoga og styrketræning.
Nu hvor at det ikke har været muligt at tage i træningscentret, har flere danskere skabt deres eget lille fitness center derhjemme. Det er der også rige muligheder for med løbebånd, træningscykler og lignende.
De unge er blevet vilde med digital træning
En anden interessant del af den førnævnte undersøgelse er de unges tendenser til fysisk aktivitet. Gruppen på 18-29 år har taget varmt imod digital træning med fx online streaming af sportsklasser. Statstikken viser blandt andet at hver tredje unge dansker gør brug af apps til at få hjælp med træningen.
De har set lignende tendenser hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), som har en app med titlen Træn Selv, der er blevet downloadet hyppigt på det seneste.